Et Postkort fra en Ven Christian Borup |
For 18 �r siden dumpede et postkort fra en k�r ven
ind i min postkasse. Normalt husker man ikke postkort, man fik for 18 �r siden, eller
rettere: Normale mennesker husker ikke postkort, de fik for 18 �r siden men det g�r jeg
alts�! Postkortet fra min bekendt var hvidt og blankt p� begge sider, og bag p� det stod bare ordet �Hej!�. Min ven har altid v�ret en person af meget f� ord, men af meget dybe tanker. Livets enkelthed har altid virket tiltr�kkende og p� samme tid uforklarligt mystisk p� ham. Det var hverken det manglende motiv p� kortet eller den noget kortfattede besked, der gjorde postkortet s� vigtigt, at jeg husker det i dag det var det 25-�re store hul midt i det! Bag p� kortet stod en kort beskrivelse af kortets herkomst med meget sm� bogstaver: Postcard by Yoko Ono Title: Et hul til at se p� himlen igennem. Og siden den dag for 18 �r siden har dette �himmel-kigge-hul� v�ret en fast del af min egen uforst�elige livserfarings-bagage. Er mennesket blevet s� fremmedgjort over for naturen, at vi er n�dt til at bore huller i postkort for at finde ud af at l�fte blikket mod himlen? Bliver himlen mere overskuelig, hvis vi n�jes med at koncentrere os om et lille stykke af gangen (s�dan som astronomerne g�r det)? Bliver den mere interessant af at blive afsl�ret og gennemhullet? Eller f�r hullerne os blot til at glemme, at himlen er uendelig? Bliver universet mindre skr�mmende, hvis vi s�tter det i en fast rund ramme? Eller er det i al sin enkelthed hullets funktion at g�re os endnu mere opm�rksomme p� den n�gne himmels eksistens? En ting er sikkert! Vi deler alle sammen den samme himmel og de samme planeter. Et sted ovre p� den anden side af havet retter en mand sin kikkert mod Jupiter. P� Afrikas sydspids st�r en ensom skikkelse og ser p� Orions B�lte. Adskilte elskende deler den samme M�ne. Den samme Sol skinner stadig p� faraonernes pyramider, Christian den 4.'s Nyboder og den nye busterminal p� R�dhuspladsen. Stjernerne bringer mennesker sammen, fordi vi alle er f�dt under den samme himmel. M�ske var det bevidstheden om alt dette, som min ven ville g�re mig opm�rksom p�. Jeg har aldrig turdet sp�rge ham af angst for at f� en alt for prosaisk forklaring p� hans valg af postkort. Afsl�rede mysterier borer sk�mmende huller i en ellers perfekt himmel. Christian Borup This
article was first published in |
![]() |
�
Copyright by Christian Borup 1996 � Download for personal use only |
![]() |
| EXIT | MENU | HOME | TOP | |