Hver eneste planet i horoskopet kr�ver vor fulde
opm�rksomhed. Det kan ikke lade sig g�re at lukke en planets energi helt ned. Vi kan
ganske vist n�gte at l�gge m�rke til den, men dens energi er alligevel stadig til stede
i horoskopet og forlanger uafbrudt at blive brugt. Alligevel sker det ofte (og m�ske hele
tiden!), at vi undg�r at bruge nogle af planeterne i vort liv.
Vi forbliver ubevidste om planetens energi og undviger at
besk�ftige os med den som vor egen. Dette f�r til resultat, at planeten, i stedet for at
v�re fremme i lyset, hensl�ber en tilv�relse p� skyggesiden og styrer menneskets
opfattelse af sig selv og omgivelserne derfra.
Her skal det sl�s fast, at det er normalt at projicere. Ja, det
faktisk er reglen! Fuld bevidsthed om alle horoskopets planeter er for de fleste
mennesker, en smuk dr�m, der har sv�rt ved at finde en plads i dagligdagen. Den trives
bedst i klostre, meditationscentre og andre verdensfjerne steder, hvor mennesker har tid
til at besk�ftige sig med deres dybe indre realitet.
Projektionsmekanismen er s�ledes en helt normal m�de for psyken at
komme af med sin indest�ngte energi p�. Vi kender alle sammen eksempler p� personer i
vor omgangskreds, der i langtrukne, yderligg�ende, drastisk og aggressive vendinger
harcelerer over netop de ting, som vi egentlig godt v�d, de selv indeholder. Disse
mennesker bruger s� megen energi, tid og vitalitet p� at afvise noget, de hader, at man
s� sm�t begynder at undre sig over, hvordan de kan vide s� meget om emnet, at de kan
tale om det i timevis. S� f�ler vi, at vi er l�bet ind i en projektion, og meget ofte
f�ler vi ogs�, at hvis vi n�vnte, at personen m�ske selv indeholdt et lille gran af de
samme indflydelser, s� ville vedkommende eksplodere lige op i hovedet p� os.
Kort sagt: Planeter, der ikke erkendes, m� finde et andet udl�b for energierne. Det sker
ofte ved, at vi ubevidst tr�kker mennesker og/eller oplevelser ind i vort liv, som netop
kommer til at vise os de sider af os selv, som vi helst vil undg� at erkende. Som de
gamle astrologer sagde: �Hvis du ikke selv bruger planetens energi, bliver du selv brugt
af den�.
At elske eller at hade nogen/noget er to meget forskellige f�lelser. Der er tale om
subjektivt forskellige f�lelseskvaliteter, men objektivt er der tale om samme
f�lelseskvantitet. Begge f�lelser indeholder den samme m�ngde energi, selv om
f�lelsens kvalitet er forskellig. Det, at hade noget/nogen betyder jo egentlig
bare, at man var valgt at forbinde sig til det med stor m�ngde energi. Og man kan kun
forbinde sig med noget/nogen, som man har en vis affinitet med. Det interessante er her,
at vi alle sammen g�r det hele tiden! Og at vi ikke selv kan (vil) se det! Det er jo
netop derfor, vi projicerer det ud p� omgivelserne.
 |
 |
Foruds�tningen
for, at vi kan projicere (og for at vi i det hele taget kan formulere en mekanisme som
projektion), er fantasi. Uden fantasi ville vi ikke kunne indl�se mere information i
tingene, end der i virkeligheden er. Uden fantasi ville vi v�re objektive computeriserede
sansemaskiner, der scanner virkeligheden uden at tage emotionel (kvalitativ)
stilling til det oplevede.
Billedet ovenfor
illustrerer dette komplekse princip p� en forenklet m�de. Vi ser tilsyneladende et
simpelt billede af en kvinde, og vi f�ler os rimeligt sikre p�, at vi deler denne
oplevelse med alle andre mennesker. Men b�de det vi ser, og vor tro p�, at alle andre
ser det samme, er ogs� en projektion! Det er en opfattelse, vi selv skaber. Nogle
mennesker vil nemlig se en ung kvinde i billedet, mens andre vil se en gammel. Hvem vi ser
f�rst, afh�nger af vort horoskop og af, hvad vi v�lger at projicere ind i billedet. Det
centrale er, at vi ikke deler oplevelsen af billedet med andre, dvs. at opfattelsen er
personlig/subjektiv og afh�ngig af vor ubevidste udv�lgelse af den ene information frem
for den anden.
I min artikel om David Copperfield og Neptun i Jomfru-nummeret af Stjernerne
(september 1995), red jeg samme k�phest som nu. For en af kodeordene for Neptun er jo
netop �den billeddannende evne�. Dvs. menneskets behov for at tilf�je de
objektive perceptioner en subjektiv fantasi-dimension og vigtigst af alt: En
mening/fortolkning. Neptun er s�ledes den planet, der er st�rkest tilknyttet
projektionsmekanismen.
Et kendskab til projektionsmekanismerne bliver s�ledes en n�gle
til erkendelse af vore egne fortr�ngte skyggesider. Helt klassisk udspiller dette princip
sig i vort forhold til andre mennesker, og m�ske is�r i vort forhold til de mennesker,
vi gennem livet lever t�ttest p�: Fader, moder, s�skende og partner. Forelskelse og
projektion er derfor ul�seligt forbundet. Hvordan kan man ellers forelske sig i et
menneske, man slet ikke kender? Og det bringer os tilbage til dit brev, hvor du ganske
rigtigt beskriver en projektion: �Personen, jeg havde aff�ren med, indeholder s� meget,
som jeg normalt forn�gter, afskyr, hader, tager afstand fra m�ske fordi disse er sider,
jeg kender fra min far.�
 |
, eller ogs� er de s�
stabile og forudsigelige, at du har kan styre dem totalt 
