MENU
EXIT

STJERNERNE, november 1996

Horoskop Brevkassen

Tema: Projektioner og Skyggesider

Ved Christian Borup
N�r en planets indflydelse undertrykkes, vokser det indre pres og ender med at udvikle sig til en projektion.

Stjernernes horoskop-brevkasse svarer p� l�sernes sp�rgsm�l om deres egne horoskoper. Og du beh�ver ikke vide noget om astrologi for at skrive til os! S�dan g�r du: Du bedes oplyse din f�dselsdato, f�dselstid og f�dested. Hvis du tidligere har f�et korrigeret din f�dselstid, bedes du ogs� oplyse dette tidspunkt samt hvor du har det fra (f.eks, moderen eller landsarkivet).

Du m� ogs� meget gerne fort�lle om din f�dselsmyte, dvs. den historie, du har f�et fortalt om din f�dsel og f�dselssituation. Dit horoskop vil blive vist her i bladet, men hvis du �nsker det, kan vi udelade dine f�dselsdata. Vi kan ikke love at svare p� alle de breve, vi modtager, lige som vi forbeholder os ret til at forkorte indl�g, der er for lange.

Skriv til:
M�nedsbladet Stjernerne
N�rre Farimagsgade 63,1
1364 K�benhavn K

 

K�re Christian Borup

Jeg er f�dt den 30. juli 1950 i Haderslev kl. 01.47 (korrigeret). Jeg er den f�rstef�dte i en s�skendeflok p� fire (pige-pige-dreng-pige). Min mor er d�d i 1992, og min far er nulevende. Jeg interesserer mig for astrologi og har besk�ftiget mig intensivt med det i et �rs tid, ved selvstudium, da jeg er bosiddende i udlandet.

Jeg har endvidere et par gange deltaget i Birthe Kirks Personlig-V�kst-Kurser med stort udbytte. Af mit radix-horoskop fremg�r det, at jeg har en �Vampyrkonstellation� M�ne opposition Pluto som udfordring. Jeg har ladet andre udnytte mig og har aldrig l�rt at elske mig selv. Desuden kvinkunsen mellem Saturn og M�nen et sygdomsaspekt og et aspekt, der fort�ller om et d�rligt eller sp�ndt forhold for�ldrene imellem.

Nu til mit sp�rgsm�l: Min progressive M�ne har aktiveret Neptun og Mars i 5. hus; resultatet er dog heller ikke udeblevet. F�rst ventede jeg p�, at mine (forudsagte) clairvoyante evner skulle komme til udtryk, men det drejede sig om en af 5. hus' andre kvaliteter, nemlig: K�rlighedsaff�rer. Personen, jeg havde aff�ren med, indeholder s� meget, som jeg normalt forn�gter, afskyr, hader, tager afstand fra m�ske fordi disse er sider, jeg kender fra min far.

Nu er jeg kommet til at t�nke p� projiceringsmekanismen og sp�rger mig selv, om jeg ved dette sidespring bliver n�dt til at konfronteres med mine skyggesider? Indeholder jeg disse sider? Er det d�t, der skal til, f�r jeg kan �fejre� min far som far og forfremme ham til medmenneske og tilgive ham med et stort hjerte og derved selv blive fri?

Jeg synes, at jeg har udviklet mig utrolig meget inden for de sidste par �r en tendens, jeg er meget lykkelig for og som ogs� hilses velkommen af min familie. Jeg har f�et meget mere selvtillid, jeg tror mere p� mig selv. Min krop, som jeg f�r har f�lt v�mmelse ved, er jeg ogs� kommet til at acceptere. Alt dette lyder jo frygtelig selvcentreret, men skal man ikke kende sig selv for at v�re i stand til at forst� andre? Hvordan ser fremtiden ud? Hvad sker der, n�r progressive M�ne n�rmer sig Mars i radix i 5. hus? (Februar/marts).

Jeg h�ber, k�re Christian, at du kan forklare og uddybe projiceringsmekanismen, som lyder interessant men vanskelig at forst�. Jeg ser frem til weekend-kurserne 16/11-17/11 og 23/11-24/11 som jeg har meldt mig til.

"KB"

 

K�re "KB"
Inden vi kaster os over dit horoskop og den psykologiske dimension i projektionsmekanismen er det nok en god id� at demonstrere projektionens principper p� det helt praktiske plan. Projektionsmekanismen er af psykologisk og subjektiv natur, idet ikke en gang vort sanseapparat g�r os i stand til at v�re objektive p� det fysiske plan. Og n�r noget s� enkelt som vore basale fysiske sanser let lader sig snyde, hvad kan der s� ikke ske p� det psykologiske plan?

M�ske er det s�dan, at alting er projektioner, dvs. hele den m�de, vi oplever verden p� er begr�nset af vor egen manglende evne til at v�re objektive. Eller sagt p� en anden m�de: Vi oplever verden gennem en farvet linse, der p� �n gang filtrerer og forst�rker alt, vi oplever. Som astrolog vil man mene, at det netop er horoskopet, der er denne linse!
Bowl or laughing faces?

Ovenst�ende illustration viser vor evne til at udv�lge information, idet de fleste mennesker som det f�rste vil se en sort vaser, mens andre vil se de to grinende profiler/spejlbilleder, der ogs� er indeholdt i billedet. Vi udv�lger og fortolker alt, vi oplever. Vor omverden er subjektiv og ikke objektiv. Den psykologiske projektionsmekanismen fungerer cirka p� samme m�de.

 

Psykologisk Projektion
Hver eneste planet i horoskopet kr�ver vor fulde opm�rksomhed. Det kan ikke lade sig g�re at lukke en planets energi helt ned. Vi kan ganske vist n�gte at l�gge m�rke til den, men dens energi er alligevel stadig til stede i horoskopet og forlanger uafbrudt at blive brugt. Alligevel sker det ofte (og m�ske hele tiden!), at vi undg�r at bruge nogle af planeterne i vort liv.

Vi forbliver ubevidste om planetens energi og undviger at besk�ftige os med den som vor egen. Dette f�r til resultat, at planeten, i stedet for at v�re fremme i lyset, hensl�ber en tilv�relse p� skyggesiden og styrer menneskets opfattelse af sig selv og omgivelserne derfra.

Her skal det sl�s fast, at det er normalt at projicere. Ja, det faktisk er reglen! Fuld bevidsthed om alle horoskopets planeter er for de fleste mennesker, en smuk dr�m, der har sv�rt ved at finde en plads i dagligdagen. Den trives bedst i klostre, meditationscentre og andre verdensfjerne steder, hvor mennesker har tid til at besk�ftige sig med deres dybe indre realitet.

Projektionsmekanismen er s�ledes en helt normal m�de for psyken at komme af med sin indest�ngte energi p�. Vi kender alle sammen eksempler p� personer i vor omgangskreds, der i langtrukne, yderligg�ende, drastisk og aggressive vendinger harcelerer over netop de ting, som vi egentlig godt v�d, de selv indeholder. Disse mennesker bruger s� megen energi, tid og vitalitet p� at afvise noget, de hader, at man s� sm�t begynder at undre sig over, hvordan de kan vide s� meget om emnet, at de kan tale om det i timevis. S� f�ler vi, at vi er l�bet ind i en projektion, og meget ofte f�ler vi ogs�, at hvis vi n�vnte, at personen m�ske selv indeholdt et lille gran af de samme indflydelser, s� ville vedkommende eksplodere lige op i hovedet p� os.

Kort sagt: Planeter, der ikke erkendes, m� finde et andet udl�b for energierne. Det sker ofte ved, at vi ubevidst tr�kker mennesker og/eller oplevelser ind i vort liv, som netop kommer til at vise os de sider af os selv, som vi helst vil undg� at erkende. Som de gamle astrologer sagde: �Hvis du ikke selv bruger planetens energi, bliver du selv brugt af den�.

At elske eller at hade nogen/noget er to meget forskellige f�lelser. Der er tale om subjektivt forskellige f�lelseskvaliteter, men objektivt er der tale om samme f�lelseskvantitet. Begge f�lelser indeholder den samme m�ngde energi, selv om f�lelsens kvalitet er forskellig. Det, at hade noget/nogen betyder jo egentlig bare, at man var valgt at forbinde sig til det med stor m�ngde energi. Og man kan kun forbinde sig med noget/nogen, som man har en vis affinitet med. Det interessante er her, at vi alle sammen g�r det hele tiden! Og at vi ikke selv kan (vil) se det! Det er jo netop derfor, vi projicerer det ud p� omgivelserne.
 
Old or Young Woman?

Foruds�tningen for, at vi kan projicere (og for at vi i det hele taget kan formulere en mekanisme som projektion), er fantasi. Uden fantasi ville vi ikke kunne indl�se mere information i tingene, end der i virkeligheden er. Uden fantasi ville vi v�re objektive computeriserede sansemaskiner, der scanner virkeligheden uden at tage emotionel (kvalitativ) stilling til det oplevede.

Billedet ovenfor illustrerer dette komplekse princip p� en forenklet m�de. Vi ser tilsyneladende et simpelt billede af en kvinde, og vi f�ler os rimeligt sikre p�, at vi deler denne oplevelse med alle andre mennesker. Men b�de det vi ser, og vor tro p�, at alle andre ser det samme, er ogs� en projektion! Det er en opfattelse, vi selv skaber. Nogle mennesker vil nemlig se en ung kvinde i billedet, mens andre vil se en gammel. Hvem vi ser f�rst, afh�nger af vort horoskop og af, hvad vi v�lger at projicere ind i billedet. Det centrale er, at vi ikke deler oplevelsen af billedet med andre, dvs. at opfattelsen er personlig/subjektiv og afh�ngig af vor ubevidste udv�lgelse af den ene information frem for den anden.

I min artikel om David Copperfield og Neptun i Jomfru-nummeret af Stjernerne (september 1995), red jeg samme k�phest som nu. For en af kodeordene for Neptun er jo netop �den billeddannende evne�. Dvs. menneskets behov for at tilf�je de objektive perceptioner en subjektiv fantasi-dimension og vigtigst af alt: En mening/fortolkning. Neptun er s�ledes den planet, der er st�rkest tilknyttet projektionsmekanismen.

Et kendskab til projektionsmekanismerne bliver s�ledes en n�gle til erkendelse af vore egne fortr�ngte skyggesider. Helt klassisk udspiller dette princip sig i vort forhold til andre mennesker, og m�ske is�r i vort forhold til de mennesker, vi gennem livet lever t�ttest p�: Fader, moder, s�skende og partner. Forelskelse og projektion er derfor ul�seligt forbundet. Hvordan kan man ellers forelske sig i et menneske, man slet ikke kender? Og det bringer os tilbage til dit brev, hvor du ganske rigtigt beskriver en projektion: �Personen, jeg havde aff�ren med, indeholder s� meget, som jeg normalt forn�gter, afskyr, hader, tager afstand fra m�ske fordi disse er sider, jeg kender fra min far.�

 

"KB's" Horoskop
KB's Horoskop
Som n�vnt er 7. hus (de andre/partnerskabet) vort vigtigste projektionsomr�de, fordi det er her, vi dagligt er fanget i dilemmaet mellem jeg'et og du'et. Og det er lettere at projicere os selv ud p� andre mennesker end p� lommeregnere eller m�lkekartoner. Vi er jo hele tiden n�dt til at tage stilling til andre mennesker.

I dit horoskop hersker Stenbukken over 7. hus, og det g�r Saturn til den planet, der symboliserer partnerskabet. Saturn (faderen) st�r i 4. hus (barndomshjem), s� det er ikke s� m�rkeligt, at du pointerer, at din elsker gentager mange af de problematikker, du har haft med din fader, som p� dit indre plan st�r for alt det kedelige og rutinepr�gede i livet: Regler, h�mmet kropssprog, sm�borgerlighed, pligt, tr�m�nd, forsigtighed og tradition. I dit f�rste hus finder vi kilden til din forundring over, at du kunne falde for en s�dan mand: Din Venus (partnerskabet) er i konjunktion med Uranus (originalitet), hvilket viser hen til en fascination af en langt mere bl�d, utraditionel og opr�rsk type. Men i 1996 er det Saturn (den stive), der vinder kampen. Transit-Saturn danner kvadrat til din Ascendant i juni og august/september 1996, hvor forholdet til den mand, du omtaler, uden tvivl har v�ret p� sit h�jeste. Og dette forhold mangler stadig at gennemg� sin sidste fase. Saturns sidste kvadrat til Ascendanten kommer nemlig i februar/marts 1997, og dette er den endelige pr�vesten for dine f�lelser.

Her kommer der nemlig realitet p� forholdet, og det kan enten medf�re, at du tr�kker dine projektioner tilbage, og derfor ikke l�ngere f�ler dig tiltrukket af ham, eller at du begynder at stille st�rre krav til forholdets karakter, hvilket han sandsynligvis hverken kan eller vil leve op til. Og det resulterer i en afklaring af dit forhold til denne mand.

Hvad ang�r din progressive M�ne, s� er konjunktionen til Neptun en typisk udl�sning af den progressive MC's opposition til radix/progressive-Neptun, der k�rer 1995-96. Dette Neptun-aspekt �ger fantasien og dermed ogs� muligheden for kraftige projektioner. Neptun st�r jo i 5. hus, som man har kaldt �huset for l�se ekstra-�gteskabelige forhold�. Dette store progressive aspekt s�tter derfor fokus p� flirt, sv�rmeri og erotik (5. hus) samt venskab (Neptun hersker over 11. hus). Dette aspekt blev is�r udl�st af progressive M�nes konjunktion med Neptun i juni/juli 1996.

At progressive M�ne danner konjunktion med Mars i februar/marts 1997 indikerer egentlig bare en for�gelse af seksualiteten (libidoen), men da den ikke udl�ser st�rre progressive aspekter, ville jeg ikke forvente mig s� meget af den. Progressive M�ne har sj�ldent kraft til at s�tte noget i gang alene, uden at have nogle store progressive aspekter i ryggen, som den kan aktivere. Og dem har du f�rst fra midten af 1996 til begyndelsen af 1998, hvor den progressive Venus danner trigon til radix-Ascendant, hvilket nok skal bringe fokus og mere stabilitet ind i dine partnerskab og parforhold. Progressive M�ne udl�ser dette store progressive aspekt ved at danne trigon til Venus i marts/april 1998, hvorfor parforhold og forelskelse kommer i fokus.

Og s� ville jeg for �vrigt ikke kalde din M�ne/Pluto-opposition for et �vampyr-aspekt�. Det er et dybt f�lelsesm�ssigt aspekt, som bla. stiller store krav til intensitet i parforhold. Du har jo aldrig kunnet acceptere overfladiske forhold, og dit 7. hus l�gger det op til en meget kritisk holdning over for partnere. Enten t�r du ikke stole p� dem, fordi de er for vilde og ustyrlige (UR), eller ogs� er de s� stabile og forudsigelige, at du har kan styre dem totalt (SA). Din udvikling handler derfor om at opbygge en st�rre grad af tillid til andre uden at de f�rst skal best� alle dine tests og optagelsespr�ver som din indre far er censor for.

Christian Borup

This article was first published in
STJERNERNE (november 1996).
Republished 1998 @ www.astrology.dk

� Copyright by Christian Borup 1996 � Download for personal use only
Electronic or other forms of publishing only by written permission from the author.
Please don't forget to mention where you got it � [email protected]

| EXIT | MENU | HOME | TOP |