Der var engang en mand, der
pludselig kom i en forf�rdelig krise. Da han v�gnede op en tidlig onsdag morgen, vidste
han ikke l�ngere, hvad meningen med livet var. Og det er jo netop s�dan noget, man
kalder en rigtig livskrise! Nu var vores mand en meget omhyggelig person, s� han
besluttede at s�ge r�d hos nogle af de utallige kloge m�nd og kvinder, der havde
skrevet viise b�ger. Derfor ventede manden p�, at klokken skulle blive ti, s� han kunne
begive sig afsted til biblioteket. Her l�nte han tolv b�ger, der alle indeholdt svaret
p� livets g�de. Som sagt var vor mand omhyggelig og redelig, men han var ogs� meget
ut�lmodig. Derfor l�ste han b�gernes sidste linje f�rst!
Den f�rste guru skrev, at livets mening var at starte p� noget nyt
hver dag eller at starte hver dag som en ny. Det synes manden var en god id�, for det var
jo netop det, han havde gjort p� denne onsdag. Den n�ste bog kom til den konklusion, at
livet handlede om at nyde. Og det l�d jo dejligt behageligt. Den tredje bog sluttede med
s�tningen: �Det eneste, der giver mening, er at opleve og l�re noget�, og det kunne
der jo ogs� v�re noget om. Den fjerde bog gjorde opm�rksom p�, at det ikke var s�
vigtigt, hvad man gjorde, men at det tv�rtimod var meget vigtigt, at man f�lte sig
hjemme i livet, og den femte anbefalede, at det bare gjalt om at v�re sig selv og det er
jo som bekendt lettere sagt end gjort.
S� var det, at manden fik lyst til en kop kaffe. Han startede
kaffemaskinen, n�d lugten af kaffeb�nnerne og indtog kaffen som en stor oplevelse
derhjemme. S� havde han lissom pr�vet alt det, han havde l�st. Kaffen var god nok, men
han var stadig i krise.
I den sjette bog l�ste manden, at det bare gjalt om at udf�re sin
livsopgave s� perfekt som muligt. Det gav ham lyst til at sortere sit milj�farlige
affald og rydde op i skufferne. Det gav en vis indre ro at vide, at tingene var pr�cis
d�r, hvor de skulle v�re. I den syvende bog var m�let at elske og elskes, og i den
ottende skulle han huske p�, at livet skulle leves nu, fordi det kunne holde op, hvad
�jeblik, det skulle v�re. Den Niende Indsigt var at udvikle sig hele tiden, og i den
tiende gjalt det om at blive til noget stort. I den elvte var det ikke nok, at man blev
til noget stort, man skulle ogs� blive til noget s�rligt. Det havde manden nu altid
synes, at han var, s� den opgave syntes han n�rmest, at han havde l�st p� forh�nd.
Efter at have l�st de elleve af b�gerne synes han efterh�nden, at
han var blevet mere forvirret end klogere, s� da den tolvte p�stod, at livets mening var
at tro p� noget, anede han ikke l�ngere, hvad han skulle tro. Svarene var for mange og
for forskellige.
Ved aftentide var manden stadig i krise, men pludselig slog det ham,
at livets mening m�ske bare l� i at s�ge efter meningen med livet. Det havde jo p�
trods af krisen v�ret en sp�ndende onsdag.
Christian Borup
This article was first
published in
STJERNERNE (december 1996).
Republished 1998 @ www.astrology.dk |
